I det følgende gives en kort beskrivelse af de bevoksningstyper, der ønskes fremmet, og af de, som ikke hører hjemme i Tibirke Bakker, og derfor skal holdes i ave gennem den løbende landskabspleje.
FYR
Fyrretræer, både skovfyr og bjergfyr, er i tidens løb kommet flyvende som frø fra Tisvilde Hegn.
Bjergfyr har været i Bakkerne længe og er en af den type træer, som naturligt kan indgå som afskærmning for vind og indblik i umiddelbar nærhed af bygningerne.
Skovfyr hører naturligt hjemme i området og er smuk som fritstående (solitære) træer i Bakkerne.
Fyrretræer er nemme at fælde, og de skyder ikke op igen fra stubben. De unge fyrretræer kan holdes i ave ved at klippe midterskuddet på top og grene. Herved opnås en tættere, bredere busk, som i form og farve er i familie med enebærbuskene.
GRAN
Grantræer, og det gælder særligt rødgraner, er for det meste selvsåede træer, der er kommer med vinden fra Hegnet.
Der har dog i perioden op til 1900-tallets start været plantet arealer med gran. Enkelte grupper med gran kan være med til at fremhæve terrænformerne i Bakkerne, men rækker og bælter med grantræer bør undgås. Brug dem til juletræer, inden de bliver for store. Grantræer skyder ikke fra roden, når de fældes.
BIRK
Birketræer er flittige til at sætte frøplanter i gang overalt i Bakkerne, og mange ældre eksemplarer vidner om, at de har været en del af bevoksningen i hele den periode, hvor der har været sommerhusbebyggelse. Ligesom med bjergfyr og rødgran kan det være berettiget at lade enkelte grupper af birk stå i terrænet.
Birken danner med sin farveholdning en smuk kontrast til de mørke nåletræer.
Birk skyder flittigt fra roden, når den fældes, så rydningen af birketræer skal følges op i de følgende år ved at fjerne rodskud med øksen eller ved at holde væksterne tilbage gennem afgræsning.
EG
For mange er egetræer en form for symbol på urtid i det danske landskab. Et fritstående egetræ er da også smukt, men hører ikke hjemme i Bakkerne.
Fugle, egern og andre dyr har en anden opfattelse – de nedgraver med stor iver agern, som de derefter glemmer med det resultat, at der skyder små egetræer op i massevis.
Egetræerne er svære at bekæmpe, for de skyder et væld af nye skud fra stubben, så snart de bliver fældet. En årlig tilbagevendende afhugning af de nye skud vil stoppe væksten. Små nyspirede ege kan rykkes op med rod, hvis det gøres i tide.
ENE
Den mest karakteristiske solitærplante i Bakkerne er enen.
I fredningsdeklarationen er enen da også nævnt som en af de planter, der ikke skal fjernes. Sammen med lyng hører den hjemme i hedelandskabet på de sandede jorder.
Enebærbusken optræder i flere former både fladt krybende og som søjle. Begge udgaver vokser meget langsomt, så pas godt på dem.
Den almindelige ene, Ouniperus communis, som vokser vildt, er den rigtige, og det kan ikke tilrådes at plante diverse forædlede former fra planteskolerne.
KAPRIFOLIE
Med sine velduftende blomster har kaprifolien sneget sig ind i Bakkerne i skyggen af de selvsåede træer og buske. Den hører næppe hjemme i det åbne lyngklædte bakkelandskab, men det er ikke den, der slører landskabet og bremser udsigten, så lad den være i fred.
Hvor træer og buske ryddes, så der ikke er skygge og fugtighed, vil den næppe brede sig.
LYNG
Engang var de lyngklædte bakker dominerende i store dele af Tibirke Bakker. Der er ikke meget tilbage af lyngen i dag, og den løbende pleje sigter derfor på at genskabe de vidstrakte lyngtæpper, som blomstrer så smukt i august-september.
Således er den omfattende fældning, der har fundet sted – samt afgræsning med dyr – med til at sikre lyngens vækst. Årsagerne til, at lyngen forsvinder, er skyggen fra træer og buske og herunder græs, gror op i lyngen og kvæler denne, så jo mere der ryddes og afgræsses, des større er chancen for, at lyngen breder sig igen.
TØRST
En busk, der bliver 3-4 meter høj, hvis den får lov at vokse frit. Tørst breder sig dels ved rodskud, og dels spredes bærene med fuglene.
Den er meget slem til at brede sig og bør bekæmpes. Effektiv bekæmpelse kræver omhyggelig nedklipning eller afgræsning.
Invasiv art, uønsket.
GYVEL
Gyvelbusken bliver op til 2 meter høj. Den blomstrer i maj-juni med stærke gule blomster.
Gyvelbusken skal holdes i ave, da den breder sig hurtigt ved frøspredning.
Invasiv art, uønsket.
ROSA RUGOSA
Med sin tætte vækst og en blomstring, der strækker sig over det meste af sommeren, er rugosa-rosen fristende at benytte som læplante omkring siddepladser og gårdspladsen ved husene. Den gror villigt i den sandede jord, hvor den breder sig ved rodskud, og den er derved svær at styre.
Invasiv art, uønsket.
ANDRE PLANTER
Ud over de ovenfor beskrevne planter findes en række uønskede arter som bjørneklo fra mosen, hassel, hyld, røn og vild kirsebær fra skov og hegn. Disse hører ikke hjemme i Bakkerne og bør bekæmpes. Det gælder for det åbne landskab, mens der i læbeplantningerne omkring husene naturligvis skal være plads til velduftende og blomstrende buske. Dog bør bjørneklo være absolut fredløs.