De første, der byggede i selve Bakkerne var de to brødre overlæge Johannes Helweg og lektor i England Jacob Helweg, hvis huse er bygget i norsk eller islandsk stil og består af mange småbygninger samt forfatteren Johs. V. Jensen, der byggede eget hus i 1913 (arkitekt Iver Bentsen).
I 1916 tog udviklingen fart, da Ejvind Møller, ejer af Bakkegården, overretssagfører Engelhardt og arkitekt Ejnar Dyggve dannede et konsortium med henblik på at beskytte Tibirke Bakkers særprægede natur mod udnyttelse af nogle byggespekulanter, som efter sigende havde planer om at bygge seks-syv huse på toppen af Langetravs med stakitter derfra ned til landevejen. Kilde: Ellen Kaper Repsdorph.
Konsortiet udstykkede i stedet grundene med henblik på ‘at bevare Bakkedragenes landskabelige Enhed og I det hele den oprindelige Skønhed og Fred, der giver Tibirke Bakker sin særegne Tiltrækning. Det paatænkes at udlægge et fredet Omraade, som en Slags Alminding, hvortil Veje og Stier fører. Dette Omraade maa aldrig udstykkes eller bebygges. For at opnaa disse Formaal og derigennem sikre for Køberne den ejendommelige Naturskønhed, der bevirker Køb af Byggegrunde i dettte terrain, paalægger vi herved alle de Grunde, der udstykkes fra Konsortiets nævnte Ejendom følgende Servituter …” Kilde: Dyggve 1919.
Disse vidtgående servitutter af 1916 og 1919, der havde konsortiet som påtaleberettigede, er blevet mønster for senere deklarationer i Tibirke Bakker.
I 1927 beskriver Hans Hartvig Seedorff Pedersen i Tisvilde Bogen – fører over Tisvilde og Tibirke, hvordan Tibirke Bakker da tog sig ud efter konsortiets udstykning af området:
”Størstedelen af det udstrakte Bakkeareal ejes af nogle Naturvenner, som i Tide lod Bakkerne servitutbelægge, dels for at sikre dem mod skæmmende Bebyggelse, dels for at bevare deres zoologiske og botaniske Værdier. Og et af yore ejendommeligste Landskaber er derved blevet frelst for de uhyggelige Spor, som hensynsløse Grundspekulanter desværre saa mange Steder har efterladt sig som dybe Saar i dansk Naturskønhed. Efter den gældende Udstykningsplan (udarbejdet af Arkitekt Ejnar Dyggve) maa Bakkerne kun bebygges paa en saadan Maade, at ingen Linjer lægges øde, og at Beboerne tilsikres den Landfred, de netop rejste ud for at finde. „Bakkefolkene” har aabnet deres Ejendomme for hensynsfuld Færdsel, d. v. s. en saadan, som foregaar i passende Afstand fra Husene. Pluk en enkelt Blomst, lad Floret staa! For at naa op til Bakketoppene behøver man ikke at krydse over tilsaaede Agre eller gennem den tykke Lyng. Følg Stierne. Og gaar De udenfor, vær da paa Vagt overfor Hugormene, der her befinder sig vel og ikke mener at skylde Turisterne særlige Hensyn.”
Ved deklaration af 11. december 1944 overgår påtaleretten fra konsortiet til ”Foreneingen af Grundejere i Tibirke Bakker” og Danmarks Naturfredningsforening hver for sig, og i 1950’erne fredes Tibirke Bakker.
Først freder Johs. V. Jensen i 1951 på frivillig basis sin grund, og den resterende del af Tibirke Bakker underlægges ved Overfredningsnævnets kendelse af 1957 den nugældende landskabsfredning.
I sin henvendelse til Naturfredningsnævnet omkring fredningen af sin grund, beskriver Johs. V. Jensen den tilgroning af Bakkerne, der har fundet sted i perioden 1916 til 1951, og han påpeger derved det behov for rydning af uønsket opvækst, der blev resultatet af 1957-fredningen.
“Tibirke Bakker er en Morænedannelse fra Istiden, hvor der kan i Lavningerne findes Miler af Flyvesand. Resten, i Toppen og Grunden, bestaar af Ler, Grus og Sten. For en fyrretyve Aar siden var Bakkerne ikke bevoksede, som gamle eksisterende Fotografier kan vise. Nu er Ellemosen foran en næsten kompakt Birkeskov. Ved Frøspredning fra Hegnet har Fyr og Gran spredt sig paa Bakkerne, foruden at Ejerne af Sommerhusene selv har beplantet, saa Bakkerne, der før stod med rene, frie konturer, nu har Præg af et Skovlandskab. Det er ikke i Overenestemmelse med Lokalitetens oprindelige Natur at fremme Beplantningen, tvætimod: den selvaaaede Fyrrebestand skulde holder nede, om muligt fældes, for at gengive Bakkerne deres Linier i Toppen. Før Grundene blev solgt til Sommerhuse var en Del under Dyrkning. Resten henlaa i Lyng.
Et enkelt Parti havde aldrig været dyrket: Bakken, som min Kone og jeg købte og byggede paa i 1913, Det er en Kuppel, for stejl for Ploven, bevokset med Lyng og enebær: som den endnu henligger, er den en urørt Relikt fra Istiden. 4-5 Tønder stor, og skulle aldrig udparcelleres eller bebygges med mere end den Bygning der findes derpaa.” Kilde: Johs. V. Jensen 1951.
1957-fredningen er unik derved, at den udgør en ‘dynamisk’ lanskabsfredning. Grundejerforeningen og Danmarks Naturfredningsforening kan således hvert femte år sammen tage den til fredningskendelsen vedhæftede bevoksningsplan op til revision. Såfremt parterne kan blive enige om en ny Plejeplan (indenfor rammerne af den oprindelige 1957-plan), er denne jævnfør de privatsretslige deklarationer gældende for grundejerne. Seneste udarbejdede Plejeplan 2007 erstatter herved Bevoksningsplanen i 1957-fredningen, som er den, Gribskov Kommune har tilsynet med.
I dag er Tibirke Bakker en del af det internationale naturbeskyttelsesområde Natura 2000, EF habitatområde nr.119 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev, hvilket desværre på visse områder konflikter med den gældende Plejeplan og derved med 1957-fredningen.
1957-fredningen er som nævnt alene en landskabsfredning, og byggeri er således jævnfør gældende deklarationer – bortset fra den almindelige kommunale byggesagsbehandling – alene en sag mellem grundejeren, Grundejerforeningen og Danmarks Naturfredningsforening, dette givet at byggeriet ikke vil få en uacceptabel indflydelse på den samlede naturmæssige oplevelse af fredningsområdet. For byggerier og bygningers ydre gælder således at:
“Ingen Bygning maa opføres uden at Tegningen og Beliggenheden forud er godkendt af Arkitekt Dyggve eller af en anden af Konsortiet dertil udset”.
Konsortiets ambition fra 1916 om ”At bevare Bakkedragenes landskabelige Enhed og I det hele den oprindelige Skønhed og Fred, der giver Tibirke Bakker sin særegne Tiltrækning” er omdrejningspunktet for det arbejde Foreningen af Grundejere i Tibirke Bakker og Danmarks Naturfredningsforening sammen påtager sig, og som vi hver for sig har pligten til at sikre efterlevelsen af.
Som det er tilfældet, er forudsætningen for at lykkes med denne opgave, dels at der hersker et godt og tillidsfuldt samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, og dels at foreningens medlemmerne loyalt efterlever gældende deklarationer.